Har du brug for hjælp til din professionelle kommunikation?
Så er du landet det rette sted.


Jeg hjælper virksomheder  i hele landet med: 


  • Skriftlig kommunikation på dansk og engelsk
  • Jobannoncer & rådgivning
  • Tekstredigering & kvalitetssikring

Velkommen til Strandby Skrivestue

Kom med bag tasterne... |


Her finder du tekstforfatter og copy editor Kira Kathrine Vesterholt. 


Jeg har siden 2015 arbejdet professionelt med at skrive og

kvalitetssikre tekster til kunder i mange forskellige brancher. 


Efter knap 10 år i København vendte jeg i 2021 retur til Vendsyssel. Jeg er i dag bosat i hjembyen Strandby, og det er her fra min lille skrivestue, at jeg nu arbejder som selvstændig tekstforfatter.


Nedenfor kan du læse mere om, hvad jeg kan hjælpe med.

Har du en tekst, jeg skal skrive?


Tekstforfatter hos Jobindex

Min karriere som tekstforfatter startede for alvor, da jeg blev ansat hos Jobindex i 2015.


Her fik jeg senere titlen som senior tekstforfatter, hvor jeg bl.a. fungerede som copy editor for mine kolleger i teamet og underviste både internt og eksternt i, hvordan man skriver en god jobannonce.


Medejer af Tekstsnedkeriet I/S

Mit liv som selvstændig startede i Tekstsnedkeriet, som jeg drev sammen med min gode kollega Nanna.


Vi tilbød fra 2021 til 2023 tekstforfatning, oversættelse og sproglig kvalitetssikring til kunder i hele landet og på tværs af brancher.



Cand.mag. Culture, Communication & Globalization

Jeg blev i 2013 uddannet cand.mag. fra Aalborg Universitet. Det betyder bl.a., at jeg har eksamener i tekstrevision og engelsk grammatik - og at jeg er god til at analysere kommunikation.

Jeg skriver alle slags tekster på dansk og engelsk.

Skal du have nyt indhold til din hjemmeside? Kæmper du med at få skrevet en artikel til det næste nyhedsbrev? Eller mangler du tiden til at få gjort dine tekster endnu skarpere?


Uanset hvad du skal have kommunikeret, tryller jeg dine tanker og idéer om til formfuldendte tekster. Jeg hjælper dig også gerne med at komme i mål med dine egne udkast, så du kan sende din færdige tekst ud med ro i maven.


Én af mine spidskompetencer er at skrive jobannoncer. Derudover skriver jeg alt fra hjemmesidetekster til artikler og advertorials.


For at gøre det lidt mere overskueligt har jeg delt mine kompetencer op i 3 kategorier:


Tekstforfatning

Jeg hjælper med at målrette din kommunikation og sikrer, at dit kernebudskab står klart og tydeligt - uden irriterende tastefejl og gentagelser. 


Jobannoncer

Med godt 10 års erfaring og tusindvis (ja, virkelig!) af jobannoncer i rygsækken er jeg specialist i at skrive og kvalitetssikre jobannoncer.


Jeg tilbyder også individuel rådgivning i, hvordan du selv skriver jobannoncen. 


Læs mere her.


Tekstredigering

Er du kørt fast, eller har du brug for hjælp til at knække koden til dine egne tekster, kan jeg også hjælpe.

Med et sæt friske øjne hjælper jeg fx med at rydde ud i gentagelser, stramme op på budskabet og få skabt et godt flow.

Lokalt forankret kommunikationshjælp

Du skal vælge Strandby Skrivestue som samarbejdspartner, hvis du sætter pris på kvalitet og faglig sparring. Her er ingen tekster for simple eller for komplekse. 

Uanset hvad du skal have skrevet, gør jeg mit bedste for, at du får et produkt af høj kvalitet. 

Jeg repræsenterer ikke et stort bureau, og hos mig får du ikke højtravende slogans og buzzwords grebet ud af luften. Søger du hjælp til en stor kampagne, er det heller ikke mig, du skal have fat i. Har du til gengæld brug for et ekstra sæt øjne til hverdagens kommunikationsopgaver, sidder jeg klar ved tasterne. 


Jeg indsamler, analyserer og strukturerer informationer og tager udgangspunkt i netop din situation - for så at kommunikere dine budskaber videre på en klar og tydelig måde.

Klarhed og rytme


Min tilgang til kommunikation er præget af musik. Lyder det langhåret? Lad mig forklare. 

 

Jo, musik handler om intonation, rytme og sammenhæng. Der er rigeligt med kompliceret teori og komplekse akkorder at trække på, men nogle gang er den simple melodi den, der skaber mest genklang.

 

Ligesom musik handler kommunikation om at ramme sin modtager. At kommunikere det, du gerne vil have, de skal vide. At præsentere de vigtigste pointer på en klar og tydelig måde. Og at gennemskue, hvordan din læser opfatter budskabet. 

 

Men det må jo også gerne lyde godt.

tekst|for|fat|ter sb.,-en,-e,-ne


En tekstforfatter er en person, der udformer tekster til reklamer, annoncer, instruktioner, vejledninger o.lign. 



skri|ve|stue sb.,-n,-r,-rne


En skrivestue er et lokale i en virksomhed, i et firma, el.lign., hvor det nødvendige skrivearbejde bliver udført. 



Hvordan kan jeg hjælpe?

Uanset om du foretrækker at snakke alt igennem eller bare gerne vil have mig til at bruge min erfaring og mine kompetencer til at skrive det, du ikke selv har tid til, så finder vi en løsning - sammen.

Som selvstændig tekstforfatter er jeg fleksibel og kan samtidig tilbyde dig en fast kommunikationspartner. Jeg sidder klar til at tage snakken og afdække, hvad netop du har brug for hjælp til, og hvordan jeg kan byde ind. 


Det kalder jeg godt samarbejde.

 
 
 
 

Send din forespørgsel her


Spørgsmål?


Jeg er altid klar til at svare på spørgsmål, og jeg vil især gerne høre mere om, hvad du har brug for hjælp til? 

Så tøv ikke med at ringe på tlf. 28 18 84 95.

Du træffer mig bedst mandag-fredag mellem 9.00 og 15.00. 


Du er også meget velkommen til at sende mig en mail på kv@strandbyskrivestue.dk eller skrive dit spørgsmål i formularen - det lander samme sted  👩🏻

unsplash